‘Rakkerpak Anbefaler’ er vores nyhedsbrev med de bedste anbefalinger af, hvad vi lytter til på redaktionen lige nu, og som vi gerne vil give videre til andre. Vi er en mangfoldig redaktion, så vores anbefalinger spænder fra fodbold, forældreskab, historie, politik, musik, sladder, kultur og fortællinger fra sårbare og seje liv – til nørdede programmer om forskning og videnskab. Sikkert er det, at alle de podcast vi anbefaler er kvalitetsstemplet af redaktionen, som alle er kloge, rare mennesker, der arbejder professionelt med lyd.
Skriv dig op til ‘Rakkerpak anbefaler’ her, hvis du vil have nye anbefalinger i indbakken hver 14. dag.
Læs vores tidligere udgivelser her
Hårrejsende fortællinger
Det er blevet tid til at omfavne det spooky og skræmmende i ugens Rakkerpak Anbefaler, hvor vi har samlet fire podcasts, der giver os kuldegysninger her på Rakkerpak. Tor, Mathilde og Frederik har hver valgt en podcasts, der samler gys, mystik og rædsel. Du kan se frem til skurkinder, en uhyggelige kult og en historie med en karakter du nok kender i Gotham City. Sidst i lyttebrevet genbesøger vi blandt andet en episode af podcasten ‘Mit Store Spørgsmål’, hvor Tor har besøgt en horrorforsker i Vejle, der udforsker spørgsmålet: Er det sundt at blive bange?
Podcastanbefalinger til din efterårsferie
Vi er nået til uge 42 hvor mange er heldige at have efterårsferie: Om end du har fri eller ej, har vi samlet en række anbefalinger til podcasts til dig.
Fra spændende fortællinger og dybdegående interviews til underholdende snakke. Så har Dorte, Omar og Mads givet deres bud på den perfekte underholdning.
Find et hyggeligt hjørne, sæt dig godt til rette og lad dig inspirere.
Hvordan lyder dit arbejdsliv?
Arbejdet fylder en stor del af vores liv, og det påvirker alt fra vores hverdag til vores trivsel. Dorte, Maya og Frederik har samlet deres favoritpodcasts, der på hver deres måde skaber nye perspektiver, giver indsigt og sætter tanker i gang om arbejdslivet.
Uanset om du er til erhvervsnyheder, personlige fortællinger eller spændende journalistiske eksperimenter håber vi, at du bliver inspireret til at lytte med.
Nuancerede perspektiver på nutidens samfund
I denne udgave af ‘Rakkerpak Anbefaler’ bringer vi et udvalg af podcastanbefalinger om nogle af de mest interessante politiske og samfundsmæssige strømninger i både dansk og international kontekst.
Tor, Mads og Josefine har udvalgt nogle af deres foretrukne podcasts om emnet, som forhåbentligt kan inspirere og give indsigt i nogle af de vigtigste emner i vores tid.
Teknologiske Lydoplevelser
Den 19. juli blev det tydeligt, hvor afhængige vi er af teknologien, da et it-nedbrud hos Microsoft satte virksomheder, fly og hospitaler på standby.På Rakkerpak kan vi heller ikke undvære teknologien, når vi skal producere podcasts eller radioprogrammer. Vores journalist Frederik, lyddesigner Jens og studentermedhjælper Mathilde har givet deres anbefalinger til teknologi-podcasts, du skal lytte til.
Hvad enten du er hardcore tech-nørd eller bare har en generel interesse for, hvordan teknologien former vores liv, så har vi måske en podcast til dig.
De bedste uafhængige podcasts
Rakkerpak Anbefaler er tilbage efter sommerferien, og i denne udgave sætter vi fokus på uafhængige podcasts, der deler deres interesser og passion med lyttere uden hjælp fra store medier og platforme.
Læs med i Tors anbefaling om olieselskabernes klimaforbrydelser, Mayas anbefaling sætter spil i et akademisk lys, og vores nye praktikant Omars anbefaling har gjort ham til turist i egen by.
Podcastanbefalinger til sommerferien
Sommerferien er i sigte for mange af os, og det betyder, at der skal fyldes godt op i podcast-lageret til de stille morgener og de lange lyse nætter. Vi har håndplukket nogle af vores favorit-podcasts, som vi synes, du bør tjekke ud.
Kom bag kulissen i popkulturen
Man kan blive så opslugt af et tv-program, en kunstner eller et musiknummer, at man bare må have mere. Det er der heldigvis masser af podcasts, der kan hjælpe med.
I denne udgave af ‘Rakkerpak Anbefaler’ dykker vi ned i podcasts, der tager dig med bag kulisserne, hvor du kan nørde videre. Vi anbefaler fire podcasts, med sladder, musik- og tv-historie og de kreative processer i filmproduktion.
Økonomi er mere end bare tal
Hvordan påvirker penge for eksempel vores adfærd? Hvordan kan en onlineforretning som Temu blive så stor? Og hvorfor falder selv økonomer for svindlernes tricks?
Økonomi handler ofte om tal og grafer, der kan virke ret uoverskuelige. Men tager man sig tid til at forstå, gemmer der sig en hel verden af andre perspektiver på økonomien.
I denne uge tager vi dig med på en rejse gennem økonomiens mangfoldige facetter og fortæller om de podcasts, der ikke bare handler om hardcore investering men forhåbentlig kan give et nyt perspektiv på økonomi.
Podcasts der udvider din horisont
Verden er uendelig stor. Fyldt med viden og nye perspektiver. Og det er vores podcastanbefalinger i denne uges udgave af ‘Rakkerpak Anbefaler’ også.
Menuen står på filosofi, historie og fænomener: Både det nære og det abstrakte – krydret med et strejf af hjernevidenskab og psykiatri.
Der er rigeligt med podcasts at dykke ned i, hvis man vil udvide sin horisont. Her kommer vi med en lille håndfuld rigtig gode bud på, hvad der er godt at lytte til, hvis man er sulten efter nye perspektiver.
Tid til at tjekke op på livet og historien
Tiden går, og klokken slår.
I dag er informationsstrømmen vildere og voldsommere end nogensinde før, og inden vi når at se os om, er én nyhed udskiftet med en anden.
Så hvornår får vi egentlig tid til at stoppe op og lige tjekke op på, hvad der egentlig er sket i livet omkring os?
I denne udgave af Rakkerpak Anbefaler gør vi status og sætter fokus på podcasts, der netop lige stopper op, går tilbage i tiden eller italesætter emner, der hurtigt forsvandt i den enorme strøm af information, der flyder gennem medierne i dag. Sidst i lyttebrevet her kan du læse om en podcast, som netop er udkommet med sin 3. sæson.
Hvad siger dit køkken om dig, og kan man spise sig til en bedre overgangsalder?
For nogle har den seneste tid været fyldt med overdådige påskeborde, imens det for andre har været en tid med faste i forbindelse med Ramadan. Derfor har vi valgt at have mad som tema for vores podcastanbefalinger.
Feltet spænder bredt, og du kan se frem til at læse anbefalinger af podcasts om livstil og køkkenets historie. Vores kulturjournalist Mads G. Ladekarl anbefaler dog en filmpodcast, og hvordan det hænger sammen med mad, kan du læse længere nede i brevet her!
Fordyb dig i længere fortællinger i påsken
Det er officielt blevet forår, og påskeferien venter lige om hjørnet. Måske har du tid til ekstra lange gåture i solens stråler eller tid til at gøre haven klar til de lysere tider. Vi anbefaler selvfølgelig, at du underholdes af en podcast imens.
Vi har samlet en række bud på podcasts i lidt længere formater, end dem vi lytter til, når hverdagen begrænser lyttetiden. Fordyb dig i fortællinger om Faderhusets historie, tag med på en lang gåtur med Christian Fuhlendorff og Mikael Bertelsen eller dyk ned i internettets dybe afkroge!
Underholdende og lærerige podcasts til børn
Vi byder dig velkommen ind i et børneunivers, hvor redaktionen i denne uge anbefaler podcasts til børn. Vi håber, at du bliver inspireret til, hvilke podcasts dit barn kan lytte til – enten alene eller sammen med dig.
Ugens podcasts er nogle, der starter samtaler og nogle, der kræver lidt mere af de små hjerner og tager dem med på en fantasifuld rejse gennem historien. Sidst anbefaler vi vores egen børnepodcast. En Rakkerpak Original der er ude med et helt nyt afsnit med spritnye værter.
Lytter du til klimaet når det kalder?
I denne uges ‘Rakkerpak Anbefaler’ dykker vi ned i klimaet. Et emne som berører os alle, men som man måske kan have lidt svært ved at finde hoved og hale i. Derfor giver vi dig i dette lyttebrev “klima-podcasts” om adfærdsændringer, videnskab og bærdygtige handlinger i det store og i det små.
Kærligheden til dem og det, du holder af
Ifølge den danske ordbog kan kærlighed blandt andet defineres som en “meget stærk følelse af ømhed og hengivenhed over for et levende væsen man holder meget af” og som en “lidenskabelig interesse og begejstring for noget”.
Det er netop det, der definerer denne udgave af Rakkerpak Anbefaler.
I anledning af, at det i næste uge er Valentinsdag – en dag hvor vi fejrer kærligheden – fokuserer vi i dette lyttebrev på podcasts om kærligheden til dem og det, vi holder af.
Sidst i lyttebrevet finder du en helt ny podcast med Tine Gøtzsche, som særligt er til dig, der er optaget af god ledelse.
Kom, lad os nørde
Januar er en meget lang måned, der aldrig virker til at have en ende. Det kan være rart at give sig hen til noget, der får tiden til at flyve. Derfor anbefaler vi i denne udgave af Rakkerpak Anbefaler podcasts, som vi nørder og nyder at blive suget helt ind i.
På det seneste har vi nørdet kongefamilien, teknologier og online-dynamikker, der påvirker os, livsvisdom og alle de spørgsmål, som blandt andet børn er rigtig gode til at stille.
New year, new me.
Et nyt år. En frisk start. Clean sheet.
Eller hvad? Her på Rakkerpak har vi samlet fire podcasts, som motiverer, inspirerer og hjælper os med at vedligeholde vores forsæt.
I denne omgang byder anbefalingerne på emner som kvartvejskrisen, kunstig intelligens, rollespil og en ny karrierevej.
Den rå, autentiske og personlige fortælling
Endelig blev det december og gaderne fyldt med jul. Julen er dog ikke temaet for denne udgave af ‘Rakkerpak Anbefaler’, for selvom julen er sød, er den ikke altid sød for alle, hvilket nogle af denne uges anbefalinger også sætter fokus på.
Vi har i stedet fokus på de rå, autentiske og personlige fortællinger. På redaktionen har vi samlet podcasts om sorgen ved at miste og et mord en kold vinternat i 1989. Og så har vi som noget nyt en anbefaling af lydbogen ‘Afghanerne’ med fortællinger om et land i evig krig med sig selv.
Bliv ført tilbage til ungdommen eller helt ind i barndomshjemmet
I denne udgave tager vi dig en tur ned ad memory lane. Vi har på redaktionen samlet en række podcasts, der giver os følelsen af nostalgi.
Redaktionen anbefaler podcasts om film, musik og kemi, ja kemi – og fører os tilbage til minder fra vores ungdom eller helt ind i vores barndomshjem.
Podcasts i godt selskab
Kender du følelsen af, at du nærmest er en del af den podcast, du lytter til? Og trangen til næsten at få lyst til at svare værterne? I denne udgave af Rakkerpaks lyttebrev har vi samlet tre anbefalinger på samtalepodcasts med interessante emner, der underholder os og værter, der har evnen til at skabe et rum, hvor din indre stemme taler med.
Lyden af efterår
I denne udgave kan du læse anbefalinger fra Dorte, Kathrine og Mads, der på hver sin måde giver deres bud på et dragende podcastunivers til efteråret. Måske rammer vi dit humør med dystre og mystiske fortællinger eller rammer dit overskud til at få hørt det, du ikke føler, du har haft tid til. Rakkerpak originalen ‘Venner med kræft’ er tilbage med nye afsnit, men også med en ny svær virkelighed.
Podcasts vi ikke kan få nok af
Læs Frederiks anbefaling af podcasten ‘Cold Front’ om russiske spioner og aktioner, Nadjas bingeværdige anbefaling om filosofiske tanker og Tors anbefaling om Vice-journalister med et kokainforbrug.
Sidst i lyttebrevet anbefaler vi den helt nye sæson af Rakkerpakproduktionen ‘Masser af succes’, som udgives af Djøf.
Få hjælp til forældreskabet, klimaangsten eller rigtige menneskers problemer
Vi har på redaktionen samlet en række podcast, vi lytter til, når vi har brug for hjælp, svar og inspiration og håber, at du også har lyst til at lytte med.
Stærke podcastfortællinger om CIA, UFO’er og fascinerende forskning
På Rakkerpak Productions elsker vi podcast og radio. Vi synes selv, vi ved, hvad der er værd at lytte til lige nu.
I denne uge får du en række stærke lydfortællinger, som spænder fra UFO-historier og CIA’s forbindelse til 1980’er hittet ‘Wind Of Change’, til Elon Musks overtagelse af Twitter og podcasts om danske, originale og fascinerende forskningsprojekter.
Podcast, der taler til os lige nu
Det vidunderlige ved podcasts er, at vi kan vælge dem, der taler til lige netop os. I denne uge får du redaktionens anbefalinger af de mest relaterbare podcasts, som vi føler taler direkte til os lige nu – og måske også til dig?
Følg med Mathilde ned i hendes niche-interesse for celebrity sladder, Dortes forkærlighed for eksperimentelle dating-programmer eller udforsk klasse og klasseforskelle med Maya.
Musikpodcast til hver en smag
I denne udgave anbefaler vi nogle af de bedste podcasts, som handler om musik. Du får både en velproduceret podcast om countrydronningen Dolly Parton, en om bandet Liss og en om musikprogrammet, der forener portrætter af kendte danskere med et portræt af deres yndlingsalbum. Og så en lille én til sidst, hvor musikeren Pharfar taler med danske musikere om bagsiden af medaljen i musikbranchen.
Podcasts, der får dig til at grine
Hvis man ikke har tid til at være sammen med sine bedste venner hver uge, kan en sjov podcast i godt selskab være mindst lige så socialt tilfredsstillende. Og også lidt mindre energikrævende. I denne uge har vi derfor samlet vores bedste podcastanbefalinger af dem, der får os til at grine. Plus en joker til sidst.
Podcasts, der giver os ny viden om verden
Denne gang dykker vi ned i videnskabspodcasts, der giver os et nyt blik på verden omkring os. Det er naturen, mennesket og universet, der er hovedpersonen i disse podcastanbefalinger.
Ugens gæsteanbefaler, forsker og filosof Vincent F. Hendricks anbefaler podcasten ‘Videnskab fra vilde hjerner’. Men du kan også fordybe dig i podcasten om en kendt antropologs farlige feltstudier i Sibirien, om doping under de Olympiske lege eller om kvinders glemte, men vigtige rolle i historien. Sidst kan du med Rakkerpaks nye podcastserie ‘Periodisk’ udforske historier om hver af de 118 grundstoffer i det periodiske system.
Podcasts med kvinder i centrum
I denne uges lyttebrev giver vi dig en række podcasts, der sætter kvinder i centrum. Du kan lytte til vigtige podcast om kvinders rettigheder eller grine med, når kvindelige værter gennem egne fortællinger sætter ord på deres oplevelser og udfordringer.
Feministisk aktivist, Emma Holten er gæsteanbefaler i denne uges lytterbrev. Hun anbefaler podcasten ‘Finding Cleo’, der sætter fokus på tvungne forflyttelser af oprindelige kvinder i Canada og USA.
Historiepodcasts til din indre nostalgiker
I denne kristi himmelfart anbefaler vi dig en række fantastiske historiepodcast, som kan tage dig tilbage til en tid uden smartphones, Chat GPT og Netflix. Få solsengen og fyldepennen frem og lad dig fordybe i historier om det gamle Hollywood, revolutioner, stjålne kunstværker og 90’er fodboldlegender.
I denne uge har vi fået selskab af hele to gæsteanbefalere. Så der er rig mulighed for inspiration, hvis man mangler en spændende podcasts til helligdagene.
Podcasts, der tager dig på en rejse ind i en anden verden
En af de ting, som vi elsker allermest ved podcasts, er deres evne til på magisk vis at kunne transportere os ind i andre verdener.
I denne uge giver vi jer derfor anbefalinger til podcasts, som på hver deres måde tager én med på en rejse til en verden, som man ellers ikke lige kan få adgang til. Turen går både til Poetry Texas, til swingerklubben, ned i dybe kaninhuller og helt ind i sindet. Slå benene op, tag et par hørebøffer på og lad dig føre ind i andre verdener.
Lyd til lysere tider
Stemningen i podcast-land er kendt for til tider at være en anelse mørk og dyster. Derfor anbefaler Rakkerpaks redaktion sammen med gæsteanbefaler Maria Jencel i denne uge podcasts, der kan vække forårsfornemmelserne.
Der er tips til velvære. Du kan få vendt dit syn på Biblen helt på hovedet eller få indblik i et liv med skam og tips til at komme ud af skammen. Du får også en podcast, der kan få dig til at se den menneskeskabte verden på en ny og udfordrende måde.
Fordyb dig i disse podcasts i påsken
Påsken står for døren, og for mange af os betyder det et velfortjent pusterum. Nu kan vi endelig fordybe os i nogle af de mange spændende podcasts, der ligger og venter.
I denne uge kan du dykke ned i en podcast om kaninhuller og konspirationsteorier, følge fortællingerne om de danske myndigheders “beklagelige fejl” i forbindelse med anmeldelser om voldtægt – eller lade dig suge ind i et univers om kærlighed i litteraturen.
Podcasts der underholder og gør dig klogere
Podcastlyttere vil gerne være i godt selskab og lære noget nyt, når de lytter til podcast. På engelsk kaldes det ‘edutainment’ – en sammentrækning af education og entertainment og det er svært at finde et lige så godt dansk udtryk. ‘Udholdning’ lyder mere, som om man skal bide tænderne sammen og få lyttet færdigt og ‘underdannelse’ spiller heller ikke rigtigt.
Her har du fire bud på, hvad du kan underholde dig med samtidig med, at du lærer noget nyt om racisme, kolonialisme, aborthistorie, succeshistorier & fodbold.
En god håndfuld anbefalinger
I denne uges lyttebrev kan du høre om den mørke side af internettet, om en forfatters eftermæle i forfald og en rolig torsdagspodcast med bl.a. Martin Krasnik som vært.
Kickstart dit forår med disse podcasts
Endelig er vi ved vinterens ende og forårets begyndelse.
Vi har derfor samlet fire gode podcastanbefalinger, du kan have i ørene, når du bevæger dig ud i det gode vejr.
Fire podcastanbefalinger til vinterferien
I denne uges lyttebrev anbefaler vi nogle podcasts, der får dig op af stolen og til at spidse ører. Der vil også være noget til følelserne og en enkelt, der måske får dig til at falde i søvn. På den gode måde.
Nyt år, nye podcastanbefalinger
Denne gang byder lyttebrevet på fortællinger fra de nominerede til Cavlingprisen, ballade i kongehuset, en feministisk samtalepodcast og et radioprogram, at der for alvor kick-starter din dag! Vi håber, en af dem falder i din smag.