Hvordan ændrer streaming public service TV?

Kan public service-kanalerne få deres forpligtelser til at svinge i den nye tid, hvor brugerne selv bestemmer hvad de vil se i TV hvornår? Det skal et forskerteam fra Aarhus Universitet, med professor Hanne Bruun i spidsen nu undersøge i et nyt studie, der bl.a. skal se hvordan konkurrencen fra udenlandske giganter ændrer vores TV vaner.

I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på hvordan forskningsprojekterne kan gavne os som mennesker og det samfund, vi lever i.

Vært: Tor Arnbjørn.

Musik: Christian Schødts-Sørensen Programmet er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.

Lyt

Podcast: Public service-tv er ikke døende, mener professor

Forskningsprojekt modtager knap 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Af LAVET I SAMARBEJDE MED DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND – 27. august 2021 på Science Report

Selvom flere og flere streamer deres tv, står de danske public service stationer som DR og TV 2 ikke over for deres undergang.

Det mener professor Hanne Bruun, der har modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge feltet nærmere.

– Lige nu er vores projekt, at de her public service-stationer ikke kun skal betragtes som ofre, siger Hanne Bruun i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.

For de kommercielle kanaler og presset fra streamingtjenester som Netflix, Disney+ og HBO Nordic tvinger public service-stationerne til at løfte deres indhold, mener professoren.

Kommercielle kanaler i krise

I 2020 overgik antallet af danskere, der udelukkende streamer deres tv dem, som udelukkende ser flow-tv. Det viser tal fra DR Medieforskning.

Hanne Bruun er professor ved Aarhus Universitets Institut for Kommunikations og Kultur – Medievidenskab. Hun peger på, at det især er de kommercielle kanaler, der oplever et pres fra den nye medievirkelighed, hvor seerne er mindre loyale, og udbuddet af indhold vokser.

– De kommercielle stationer, der arbejder i Danmark, er faktisk i dyb krise i øjeblikket, siger hun.

Det ses blandt andet hos Discovery, der har oplevet en halvering af sit seerantal i Danmark – ikke mindst efter mediehuset bag Kanal 4, Eurosport og Kanal 5, røg ud af YouSees tv-pakker ved årsskiftet.

Hanne Bruun peger netop på konflikten med YouSee som en af grundene til krisen.

– Men det har også noget at gøre med den måde, de tænker seere på, siger Hanne Bruun.

Hun tilføjer:

– De har kun det, man kalder et kommercielt mandat, og ikke det man kalder public service-forpligtelse, der presser dem til at tage nogle chancer, og måske presser dem til forsøge at leve op til de her forpligtelser, selvom det måske ikke økonomisk er super opportunt.

Ikke enden på public service

Public service-ordningen giver altså DR og TV 2 et råderum til at udvikle indhold og ikke kun tænke i kroner og ører og de næste fem minutters seere. Her mener Hanne Bruun, at potentialet ligger for de gamle mediemastodonter.

– De har faktisk et mulighedsrum lige nu for at forandre deres måde at tænke publikum på, men også for at tænke mangfoldighed og universalitet på en ny måde.

Hun tilføjer:

– Det er en af teserne på det her felt i øjeblikket. Et felt, der ellers er meget trist og lidt negativ, og hvor man forestiller sig, at det her er nok enden på alt, hvad vi forestiller os om public service.

Det nye projekt vil derfor undersøge, hvordan tilkomsten af streamingplatformene påvirker sammensætningen af sendefladen, og “hvordan de forandringer påvirker produktionskulturen hos programplanlægningen” – og dermed, hvilke programmer de satser på.

Projektet med Hanne Bruun i spidsen er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.

I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.

Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.