Brug-og-smid-væk er utrendy
Hvis alle mennesker i verden levede, som vi gør i Danmark, ville vi have brug for fire jordkloder. Når man kigger på forbrug, madspild og affald, har vi masser af pinlige rekorder i Danmark. Heldigvis der er også mange, der allerede er i fuld gang med at arbejde med nye, innovative løsninger. En af dem er Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i emballagevirksomheden Plus Pack. De utålmodige har inviteret hende ind i studiet for at blive klogere på, hvorfor vi er så langt fra et cirkulært forbrug, hvor vi genanvender i stedet for at smide ud og brænde af. Og ikke mindst hvad der skal til for at ændre det.
Gæst: Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack. Værter: Connie Hedegaard og Katherine Richardson. Redaktør: Karoline Rahbek. Klipper: Tanja Kjeldgaard. Lyddesign: Christian Schødts-Sørensen
De utålmodige er produceret af Verdens Bedste Nyheder og støttet af Lundbeckfonden, Industriens Fond, Nordea-fonden, foreningen Realdania og Spar Nord Fonden.
Lyt Lyt Lyt