Skinz er gået fra at være somalisk flygtning og børnehjemsbarn til hitmager med flere millioner streams på Spotify. Undervejs har han måttet gøre op med en stribe fordomme, om hvad man kan som flygtningebarn.
Af RAKKERPAK PRODUCTIONS
– Nu er jeg med til at opdrage jeres fucking børn, Danmark!
Mohamed Ahmed, bedre kendt under kunstnernavnet Skinz er somalisk flygtning og tilbragte sine første år i Danmark på børnehjem. Ikke nogen nem start på livet. Nu står han så her, over 15 år senere, og ved, at der er gymnasieelever, der bruger hans hit “Malibu” i deres undervisning til at lære om musik og tekstforfatteri.
– Det er jo en kæmpe cadeau til en, der er blevet erklæret uegnet (til gymnasiet, red.) i dansktimen. Og har en anden baggrund end etnisk dansk og har boet på børnehjem og er kommet hertil som flygtning, siger Skinz.
Skinz har nu flere millioner streams, og han har lavet numre med blandt andre Wafande, Gulddreng og Artigeardit, men succesen er på ingen måde kommet over natten.
Han indspillede sine første sange i 2007, men det var først ti år senere i 2017, at han for alvor brød igennem med singlen “Jeg har en pige”. Et nummer som nu er streamet over 21 millioner gange på Spotify. Men udover de udfordringer, som mange artister møder på vejen til det musikalske gennembrud, så har Skinz også måtte kæmpe med fordomme. Det fortæller han i podcasten ‘Pharfar ta’r musikbranchen bagfra’.
Ingen troede på det
– Vi lever i en tid og en verden, hvor jeg skal arbejde lidt hårdere end den næste mand for at få det samme, fortæller Skinz.
Hvis man kaster et blik på Skinz’ Spotify-profil, opdager man hurtigt, at der faktisk ikke er særlig mange billeder af ham selv. På de fleste numre er der i stedet brugt artwork (som han selv har desginet), og det er et helt bevidst valg. Der skulle være fokus på musikken, i stedet for personen bag. Derfor var der heller ikke mange af hans fans, der vidste, hvordan han så ud – til at starte med i hvert fald.
Han har da også prøvet at blive afvist på en klub, hvor han var booket til at spille, fordi dørmanden ikke vidste, hvem han var. Undskyldningen var, at der var fyldt – men samtidig blev masser af andre, hvide, lukket ind. I forhold til sit virke som musiker, er det dog indadtil, at han har oplevet flest fordomme.
– Internt i musikbranchen har jeg kunne mærke det i rigtig mange år. Der er rigtig mange der… Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, og jeg ved ikke, om det også har noget at gøre med, hvor jeg er fra, Somalia, men der er et eller andet stigma, der følger somaliere i Danmark.
– Der er ikke nogen rollemodeller, somaliske rollemodeller, på det tidspunkt. Uden at påtage mig den rolle, at jeg skal være det første forbillede for somaliere, så vil jeg sige, der var ikke noget derude, ikke noget man kunne knytte sig til, og folk kunne have respekt for. Man kunne fornemme, at folk ikke troede på det.
Jagten på (musikalske) rollemodeller
Som barn fandt Skinz selv sine helte i musikverdenen og lyttede som så mange andre til amerikanske rappere som Biggie og Tupac – folk som også så mere ud som han selv gjorde. Men i Danmark skulle han lede lidt længere efter forbilleder.
– Jeg har været kæmpe fan af Burhan G, siden jeg var barn. Det var ikke altid man sagde det højt, for han lavede musik, der var meget blødt og mere sexet og poppet, end hvad drengene nede i gården ville lytte til, men ham og Outlandish var jo i princippet nogle rollemodeller eller helte i min verden. Det var det tætteste, vi kom på, hvad der lignede mig. Eller hvad der havde nogenlunde samme baggrund.
Det har dog ændret sig siden, og Skinz nævner den dansk-somaliske rapper Jamaika som eksempel. Men ser han også sig selv som et forbillede nu? Både og. Det var ikke derfor, han gik ind i musik, og musikken har mere været et kreativt frirum, fremfor et outlet for frustrationer. Men nu hvor han har et talerør, så er han også bevidst om at bruge det fornuftigt. Og han har et eviggyldigt råd til den nye generation:
– Hårdt arbejde betaler sig hver eneste fucking gang i livet. Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet hårdt for noget, som måske ikke blev præcis, som jeg havde planlagt eller forestillet mig, men så er der bare kommet noget andet godt ud af det. Men en ting er sikkert: Lige meget hvad, så kommer der altid noget godt ud af det.
Hele samtalen med Skinz kan findes på din foretrukne podcastplatform. Søg blot efter ‘Pharfar ta’r musikbranchen bagfra’ eller RAKKERPAK ORIGINALER.