Fødselsangst

Engang var tanken om at føde så skræmmende og ulækker for Stine, at hun helt havde afskrevet at blive mor. Når hun så en gravid tænkte hun: “Stakkels dig!” Men så blev hun selv gravid. Igennem samtaler og grundig forberedelse med jordemoder Nina Brændgaard, fik hun mod på at føde selv. Hør hendes fortælling her, og Nina Brændgaard fortæller om angsten for at føde, og hvordan man bedst kan forberede sig mentalt.

Lyt Lyt

Der er en særlig puls på fødegangen, døgnet rundt. Der lyder brøl og suk bag fødestuernes lukkede døre. Barnets første skrig, hvide kitler og træsko. Læger og jordemødre følger både veer og hjerterytmer tæt. De aflæser grafer og lægger slagplaner. Ingen fødsler er ens, og det kræver høj faglighed og fælles fokus at hjælpe babyer til verden.

Denne podcast følger de kommende forældre i deres forberedelse og det mange facetterede arbejde på fødegangen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Produceret til fødegangen Sjællands Universitetshospital af Science Report.
Musik af Morten Gorm
Tilrettelæggelse og redigering af Stine Ellerbæk.