Er klimakrisen skyld i, at vi får færre børn?

Påvirker klimakrisen de unges babyplaner?

Forskningsgruppe skal undersøge de nye generationers opfattelse af et bæredygtigt liv, efter støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Af LAVET I SAMARBEJDE MED DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND – 6. august 2021 på Science Report

Påvirker klimakrisen de unges ønske om at få børn? Og hvad gør det ved opfattelsen af “projekt baby”, når myndighederne samtidig presser de unge med kampagner, der skal få de faldende fødselstal til at stige?

Det er de to store spørgsmål som en arbejdsgruppe med post.doc. Anna Sofie Bach i spidsen skal undersøge, efter at have modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond, DFF.

– Normen er, at vi får børn. Og børn har stor betydning for vores kollektive ideer om det gode og meningsfulde liv. Spørgsmålet er, om klimakrisen rykker ved den norm, siger Anna Sofie Bach i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.

Blandt andet i Storbritannien og i USA er et nyt fænomen ‘birthstrikers’ dukket op – klimabevidste unge mennesker, der har valgt ikke at ville reproducere sig, så længe klimaproblemerne ikke er løst.

Selvom det endnu ikke er et fænomen, vi ser herhjemme, har det alligevel fået Anna Sofie Bach på sporet af forskningsfeltet.

Det mest klimavenlige livsvalg er at få færre børn

Tilbage i 2019 satte den britiske prins Harry og hertuginde Meghan bredt fokus på spørgsmålet om bæredygtig reproduktion, da de erklærede at de kunne ville have maksimalt to børn af miljømæssige hensyn.

Selvom udmeldingen blev mødt blandet – blandt andet fordi afhopper-parret fra det britiske kongehus’ ekstravagante livsstil i sig selv er en miljøsynder – vakte det alligevel respekt.

Et studie fra Lund Universitet fra 2017 viste, at den største enkeltstående handling man kunne gøre for at tage hensyn til miljøet er at få “et barn mindre”.

Ved at få “et barn mindre” kan et par reducere deres CO2-udledning med 58,6 ton om året i løbet af et helt liv. Det svarer til 25 gange mere end nogen anden handling, såsom at undgå flyvning, blive veganer eller skrotte benzinbilen.

Et spørgsmål om bæredygtighed

For selvom de danske myndigheder kører på med kampagner som ‘Har du talt dine æg i dag’ og ‘Knald for Danmark’ for at sikre fremtidens skatteydere, så har man siden 1970’erne i internationale sammenhænge talt om overbefolkning.

– Det her spørgsmål om, hvor mange mennesker kan vi være på jorden, og hvor mange skal vi være på jorden – hvordan forholder unge mennesker sig egentlig til det, når de gerne vil træffe bæredygtige reproduktive valg?, sprøger post.doc. Anna Sofie Bach i podcasten.

Hendes forskningsprojekt ‘Repro Citizen’ vil derfor undersøge, hvordan det påvirker de unges forestilling om at leve et ansvarligt og bæredygtigt liv.

– Og det er særligt interessant og vigtigt at undersøge i en kontekst som
den danske, hvor staten i så høj grad har fokus på fertilitetsbevidsthed, og decideret opfordrer til at få flere børn, siger Anna Sofie Bach.

Projektet ‘Repro Citizen’ og Anna Sofie Bach er blandt de ti forskere som i foråret 2021 modtog en bid af de cirka 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.

I alt venter DFF at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og DFF venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.

DFF modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.